Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Rotary Danmarks Hjælpefond (herefter "vi", "os", "vores" eller "RDH") indsamler, bruger og beskytter dine personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside, donerer til os eller benytter vores medlemsfunktioner ("Dit arbejdsrum").
Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov.
Dataansvarlig
RDH er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi indsamler om dig.
Formål med behandlingen
Vi behandler dine oplysninger til følgende formål:
Generel webtrafik
Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi visse tekniske oplysninger (såsom IP-adresse, browsertype og besøgsstatistik) for at sikre en stabil drift, optimere brugeroplevelsen og forstå, hvordan vores hjemmeside anvendes. Dette sker typisk via cookies.
Donationer til konkrete indsamlinger eller fonden generelt
Når du vælger at donere til RDH ("Støt os"), indsamler vi følgende personoplysninger: fulde navn, e-mail, telefon, evt. firmanavn og medlemsnummer i Rotary, samt CPR- eller CVR-nummer i tilfælde hvor du aktivt beder om skattefradrag for en indbetaling. Det sker med henblik på at kunne:
- Bekræfte din donation.
- Sende dig en kvittering og/eller en tak for din støtte.
- Overholde lovmæssige krav til regnskab og dokumentation, herunder indrapportering til SKAT.
Brugere på "Dit arbejdsrum"
For brugere, der opretter en profil og logger på "Dit arbejdsrum", behandler vi dit navn, e-mail, telefonnummer og login-oplysninger. Din funktion i RDH udløser desuden bestemte rettigheder på websitet. Formålet er at give dig adgang til personlige funktioner og en skræddersyet brugeroplevelse på vores platform.
Grundlag for behandlingen
Vi behandler dine oplysninger baseret på følgende retsgrundlag:
- Samtykke: Når du anvender din brugerprofil.
- Kontrakt/aftale: Når du vælger at donere penge til fonden eller en konkret indsamling.
- Retlig forpligtelse: Når vi er forpligtet ved lov til at føre regnskab eller dokumentere donationer.
- Legitim interesse: Til optimering af vores hjemmeside og generel drift.
Modtagere af oplysninger (Tredjeparter)
RDH deler ikke dine personoplysninger med tredjeparter til markedsføringsformål.
Vi deler udelukkende dine oplysninger med tredjeparter i følgende tilfælde:
- Bank og finansielle institutioner: For at gennemføre dine donationer og sikre korrekt afregning af indbetalinger.
- IT-leverandører: Tekniske tjenesteudbydere, der er nødvendige for driften af vores hjemmeside og login-system (databehandlere).
- Myndigheder, herunder SKAT: Hvis vi er juridisk forpligtet til det ved lov.
Opbevaring af data
Vi opbevarer kun dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde de formål, data er indsamlet til, eller for at overholde gældende lovgivning. For eksempel hvis du vælger at donere penge til os, gemmer vi dit navn og øvrige oplysninger i henhold til Bogføringsloven. Ønsker du tillige at få skattefradrag fra os for en donation, indberetter vi dit CPR/CVR-nummer til SKAT. Nummeret opbevares i krypteret stand.
Dine rettigheder
Du har til enhver tid ret til at:
- Få indsigt i, hvilke oplysninger vi har om dig.
- Få rettet urigtige eller mangelfulde oplysninger.
- Få slettet dine oplysninger (medmindre vi er lovmæssigt forpligtet til at opbevare dem, f.eks. i regnskabsmæssig sammenhæng).
- Indvende mod behandlingen af dine oplysninger.
- Trække dit samtykke tilbage.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte os via kontaktoplysningerne nederst på siden.
Du har også ret til at klage over vores behandling af dine personoplysninger, hvis du mener, den er i modstrid med dine ønsker. Henvend dig til: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 33 19 32 00.
Cookies
Vores hjemmeside anvender cookies til at forbedre din oplevelse. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger for cookies i din browser.
Webstedet bruger alene tekniske cookies og sessions-cookies; ingen markedsføringscookies. Det vil sige data, som slettes eller "dør", når du forlader siden. Fravælger du sådanne, vil hjemmesiden ikke fungere som ønsket.
Kontaktinformation
Rotary Danmarks Hjælpefond
C/O Reinhard Sværke-Jessen Egelunden 50 4690 Haslev forretningsfoerer@rdhj.dk CVR: 11637744